Lidt om mig 

Jeg hedder Helle og er 55 år. Jeg blev uddannet pædagog i 1992 og har derefter arbejdet i forskellige daginstitutioner i Aalborg kommune samt på et opholdssted for anbragte unge. Jeg bor i et stort dejligt hus - med masser af plads både ude og inde - sammen med min mand Arnth. Vores tvillinger på 20 år, er flyttet hjemmefra. Vi har en lille puddelhund på 9 år som hedder Nugga.

I mit pædagogiske arbejde lægger jeg vægt på at skabe en hverdag der er så hjemligt som muligt og en hverdag der er præget af tryghed, nærvær og omsorg. Hverdagen hos mig vil bl.a. komme til at indeholde leg, læsning, sang, musik og bevægelse. Jeg vægter udeliv meget højt og og jeg vil bruge nærområdet meget. Så vidt vejret tillader det, er vi udenfor hver dag, enten i haven eller på de forskellige legepladser i området. Derudover mødes jeg jævnligt med andre private børnepassere.

Der er mulighed for at have barnevognen stående hos mig - også i weekender og ferier - og børnene får hver deres skuffe til skiftetøj, så det ikke skal fragtes frem og tilbage hver dag.

Jeg bor tæt på AUC og det er let at komme på motorvejen.

Min åbningstid er 7-16.30 fra mandag til torsdag og fredag fra 7.00 til 16.00.

Hvis dette har jeres interesse er I velkommen til at kontakte mig enten pr. mail eller telefon for yderligere oplysninger.

Tlf 22159838

mail : h.holm@stofanet.dk